Faste arbejdsdage mm.

Torsdag formiddag bliver nu faste mødedage på Possementen – plus lidt andet…!

Fonde

Som du nok har opdaget (?) så er vi gang med at samle penge til renovering af bygningen.
Så først og fremmest tak for alle stemmerne og de fine kommentarer til vores fondansøgning til Realdanias Underværker.
Vi skulle samle 500 stemmer og fik over 570 stemmer – så første bump på vejen er veloverstået.
Nu krydser vi så fingre og afventer svar fra Underværker – det tager nogle måneder.

Men vi har allerede fået udbetalt 200.000 kr. fra Murermester Ib Hansens Fond.
De skal gå til inventar til værkstederne.

Arbejdsdage

Og vi er i fuld gang med at indrette det første værksted, som bliver et træværksted / reparationsværksted, hvor vi håber på i løbet af sommeren at kunne tilbyde kurser / aktivitet med trædrejning.

Vi har også indrettet en lille café, som vi kan bruge til opholdsrum, når vi har arbejdsdage.

For vi har nu afsat torsdag formiddag til fast arbejdsdag.
Så har du lyste til at se, hvad vi laver eller vil du give en hånd med, så kig forbi.
Indtil videre har vi afsat:

Torsdage: 23/2, 2/3, 9/3, 16/3, 23/3, 30/3 alle dage 9-12, samt
Lørdag 11/3 kl. 9-12.

Aktiviteter

Vi har også andre ideer til aktiviteter…

Ja faktisk har der allerede været afholdt ”Nose Work” – hundetræning i de tomme lokaler, hvor hunde skulle øve sig i at snuse sig frem til skjulte genstande.

Vi har også fået doneret nogle væve og rokke – som vi måske kunne få liv i – hvis vi indrettede en systue.

Men ellers, hvis du har ideer eller lyst til at hjælpe med aktiviteter, så må du endelig melde tilbage – så har vi måske lige den plads eller det værktøj, du skal bruge.

Donationer

Vi har også fået en pæn del donationer, som tæller:

Møbler, værktøj, Velux-vinduer mm.

Vi er jo stadig interesseret i alt hvad der hedder værktøj og redskaber, som kan bruges til de håndværk, vi vil etablere på Possementen.

Der kan også blive tale om køb af brugt udstyr.

Vi sender snart mere nyt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait